Sales Advisor til Dermalogica

Er du passioneret omkring hudpleje, salg og god vejledning, så du måske vores nye kollega i Århus.
Scroll to content

Hej, jeg hedder Kristine og jeg er HR Business Partner i Magasin. Lige nu leder vi efter en dygtig kosmetiker eller lignende, der kan give vores kunder en god vejledning i Dermalogicas fantastiske univers med start i januar eller februar 2021. 

 

Teamets ambitioner og hverdag: 

Dermalogica har eksisteret siden 1983. Det er vokset fra en lille butik i Marina del Rey til i dag at være repræsenteret i næsten 50 lande med hovedkontor i Los Angeles. Visionen for Dermalogica er klar – en produktlinje fri for irritationsfremkaldende ingredienser, der kan fremkalde udbrud (herunder lanolin, SD alkohol, mineralske olier, kunstige farvestoffer og parfumestoffer), og som har til formål at forbedre hudens sundhed.

Som Sales Adviser i Magasins Dermalogica Counter bliver du en del af en større beautyafdeling, hvor vi brænder for salg. Vi sætter altid kunden i fokus og allerhelst i stolen. En kunde, der har prøvet et produkt på, føler sig mere tilpas og vil med højere sandsynlighed komme igen. Med vores viden om produkterne giver vi kunderne grundig vejledning både til køb og anvendelse. Uanset om kunden skal have en dagcreme, en ny ansigtsrens eller købe en gave, så tilbyder vi kunden en oplevelse ud over det forventede.  

En kunde siger: "Jeg fik meget hjælp af en sød og tålmodig ekspedient. Spændende at man kan prøve på, og at der er nogle ordentlige spejle."  

 

Skal du med på holdet?

Som Sales Advisor i Dermalogica i Magasin Århus bliver du en del af et engageret team, hvor vi løfter i flok og hjælper hinanden, når der er behov. Din arbejdstid er 25 timer om ugen og er fordelt på hverdage og weekender i vores åbningstid 10-20. Vi ønsker os en ny kollega, der:

  • Er måske uddannet kosmetiker, kosmetolog eller lignende.
  • Har erfaring med salg og service fra beautybranchen. 
  • Elsker at forkæle kunden og hjælpe ham eller hende med at finde det helt rigtige produkt til den rette pris. 
  • Har et godt kendskab til hudpleje og evt. make-up.
  • Er servicemindet, smilende, initiativrig, god til kunder og struktureret ved de praktiske driftsopgaver, som fx rengøring af counteren.  
  • Kan lide at arbejde både i hverdagen, om aftenen og i weekenderne. 

 

Magasin som arbejdsplads:

I Magasin står vi stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærkt Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine, lækre rabatter. Din leder er altid klar til at sparre med dig i hverdagen, men din leder forventer også, at du tager ansvar og at du altid stræber mod at gøre dit bedste over for vores kunder og dine kolleger. Til gengæld kan du med tiden møde spændende muligheder, hvis du har det rette talent og ønsker at fortsætte din karriere i Magasin. 

 

Vil du søge jobbet?

Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning via nedenstående link snarest muligt. Går du videre i processen vil du blive inviteret til et videointerview

Jeg glæder mig til at høre fra dig!

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Aarhus

Immervad 2-8
8000 Aarhus Kørselsvejledning hr@magasin.dk Vis side

Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@magasin.dk
  • Henriette Wium
  • Jo Thillemann
  • Katrine Kastberg
  • Kristine Louise Christensen
  • Louise Gjedsig
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor