Content Specialist

Har du flair for at lave engagerende og kreativt indhold? Kan du skabe nysgerrighed med dit budskab og udvikle content, der sikrer opmærksomhed omkring Magasin på alle vores digitale platforme?
Scroll to content

Hej, jeg er rekrutteringskonsulent i Magasin og jeg leder efter en kommerciel, nytænkende og analyserende content creator til vores Marketing afdeling. 

 

Teamets ambitioner: 

I Magasin marketing arbejder vi altid på at skabe inspirerende og engagerende content. Det er en rejse, vi er startet på, og vi er fortsat godt undervejs. Vores ambition er at løfte vores content til nye højder, inspirere vores besøgende og positionere Magasin som et kreativt stormagasin.

I rollen som Content Specialist får du ansvaret for at udvikle content til Magasins digitale kanaler, der øger opmærksomheden om Magasin og skaber værdi for kunden. Du kommer til at arbejde i et set up, hvor vi arbejder på tværs af afdelinger og er med til at forme og udvikle vores digitale contentstrategi. Som Content Specialist er du en del af Content/SoMe-teamet i Magasin. 

Din primære opgave bliver at forfatte, producere og formidle engagerende content, der skaber opmærksomhed og trafik til vores webshop og vores forretninger. 

 

Hvad forventer vi af dig? 

Du skal være nysgerrig, selvstændig og kan lide at arbejde i et højt tempo, hvor to dage ikke er ens og flere projekter kører simultant. En af dine spidskompetencer er at kreere content, der fremstår stærkt på digitale platforme samt inspirerer dets læsere. 

Du skal kunne formå at skabe content ud fra Magasins store fortælling som brand og ”historisk” stormagasin. Udover at producere content vil det også være din opgave at følge op på performance og evaluere hvilket content, der performer bedst, og hvad vi skal fokusere på fremadrettet. Stilling er fuldtid. 

Vi ønsker os en kollega, der:

  • Har erfaring med planlægning, formulering og eksekvering af artikler/editorials, videoer samt tekstindhold til SoMe.
  • Har erfaring med analyse af content-performance.
  • Har erfaring med tekstproduktion og visuel formidling.
  • Gerne har erfaring med projektstyring.
  • Kan skabe gode relationer på tværs i organisation og arbejde sammen med forskellige stakeholders. 
  • Kan skabe nytænkende indhold ud fra en kommerciel forståelse med blik for Magasins værdier og historie. 


Hvad kan du forvente af os?

 

Din leder vil sætte den overordnede vision og være tilgængelig med sparring i hverdagen, men det er dig, der med din faglighed og dit engagement skaber de vigtige resultater for vores Marketing. Vi har tiltro til, at du tager ansvar og arbejder effektivt. Til gengæld får du stor frihed og indflydelse på hverdagen, og måden vi arbejder på i Content/SoMe-teamet. Det betyder meget for os, at alle har et godt flow og fungerer sammen i teamet og på tværs.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Kongens Nytorv

Kongens Nytorv 13
1095 Copenhagen Kørselsvejledning View page

Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@magasin.dk
  • Jo Thillemann
  • Katrine Kastberg
  • Kristine Louise Christensen
  • Louise Gjedsig
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor