CSR Koordinator
Vores team er drevet af at give vores kunder bæredygtigt design i høj kvalitet til gode priser
Vi søger en CSR-ansvarlig for Magasins eget mærke, Magasin Du Nord Collection , der skal hjælpe os med at eksekvere og videreudvikle vores ansvarlighedsstrategi og ambitiøse vækstmål.
Teamets Ambitioner:
Magasin Du Nord Collection er det største mærke i Magasin med produkter i kategorierne Home, Women, Men, Kids, Lingeri, Lounge, Accessories og Mad & Vin – og det forpligter - vi står aldrig stille! Strategien for Magasin Du Nord Collection hedder Next Level Love Strategy, og er en ambitiøs vækststrategi. Vores team er drevet af at give vores kunder bæredygtigt design i høj kvalitet til gode priser, og vi er altid nysgerrige på trends, nye styles, lækre kvaliteter og nye bæredygtige muligheder.
Som CSR ansvarlig skal du først og fremmest brænde for at gøre en forskel på den ansvarlige udvikling med alt fra ethical compliance, sourcing af materialer i ansvarlige materialer, kemistyring, velgørenhed, sikre god kommunikation og lignende. Du vil indgå i et tæt samarbejde med vores designteam og især vores Sourcing & Produktionsansvarlige. Der vil være rejseaktivitet i forbindelse med inspirationsture og leverandørbesøg 1-3 gange om året.
Dit primære ansvarsområder bliver:
- Ansvarlig for vores materialestrategi, herunder løbende forbedring af processer omkring certifikater og undersøgelse af nye bæredygtige muligheder i tæt dialog med teamet af sourcere, indkøbere og designere.
- Stå for sourcing, indkøb og produktion på udvalgte projekter, der udvikler os bæredygtigt og samtidig lever op til vores vision: Great product, great price, great feeling.
- Ansvarlig for vores Ethical Compliance proces, som er en løbende godkendelse og rapportering på alle vores fabrikker. Magasin er medlem af Amfori og har en fast defineret proces, der sikrer opfølgning på vores code of conduct baseret på de internationalt anerkendte code of labour sat af ILO (International Labour Organisation). Herunder varetage en løbende dialog med vores partnere og fabrikker i hele verden for at opnå stadig større transparens og samtidig støtte vores partnere mod en fortsat ansvarlig udvikling i forhold til både miljø og mennesker.
- Ansvarlig for gennemførelse af den årlige certificering og auditering af Magasin Du Nord Collection.
- Projektlede indkøbsafdelingens ESG rapportering til Magasins CFO og coorporate CSR-manager
Skal det være dig?
Du bliver en del af et succesfuldt mærke og et resultatorienteret team. Med ansvar for dit eget område og i tæt samspil med et lille designteam i en stor detailorganisation, kan du virkelig sætte præg på fremtidens Magasin. Du bliver en del af Design Studiet og Indkøbsafdeling og vil referere til Head of Style, Design and Sourcing Heidi Lundehøj.
Vi ønsker os en kollega, der…:
- Brænder for at skabe en bæredygtig fremtid for mode- og livsstilsbranchen
- Elsker at være med til at skabe ansvarlige produkter der er elsket af Magasins kunder
- Er god til at opbygge og drifte processer der gør at vi arbejder effektivt og inspirerende med ansvarlighed
- Har en mellemlang eller videregående uddannelse inden for indkøb, design, sourcing, materialeteknologi, CSR eller lignende og gerne 2 års erfaring fra lignende stilling.
- Hvis du har erfaring med bæredygtig omstilling i mode-/livsstilsbranchen, og/eller erfaring med fashion sourcing og indkøb er det en fordel
- Gode engelskkundskaber i skrift og tale
- Arbejder struktureret, er systematiker og samtidig visionær. Med andre ord så må du gerne elske at lave rapporteringer i Excel.
- Stort drive, handlekraftig og følger opgaver til dørs med stor detaljegrad.
- En ægte teamplayer der har gode samarbejds- og kommunikationsevner.
- Positiv, nysgerrig og resultatorienteret.
Magasin som arbejdsplads:
Med Magasin som arbejdsplads får du en arbejdsplads med gode kollegaer, faglig sparring, gode personlige udviklingsmuligheder og masser af energi og tempo. Vi står stærkt på vores værdier Positiv Attitude, Stærk Holdånd og Godt Købmandskab. Du vil som medarbejder have adgang til mange dejlige fordele, herunder fælles kaffekantine og lækre rabatter.
Det, der driver mig som leder er, at se mine medarbejdere være succesfulde og have det sjovt sammen. Via sparring på tværs af kompetencer, nysgerrighed, trendrapporter, inspirationsture og performanceanalyser m.m. går vi altid efter målet om, at næste års kollektion bliver endnu bedre og endnu mere bæredygtig.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning.
Heidi Lundehøj
Head of Style, Design & Sourcing
- Afdeling
- Indkøb
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
CSR Koordinator
Vores team er drevet af at give vores kunder bæredygtigt design i høj kvalitet til gode priser
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.