Ecommerce specialist til men’s fashion
Vi er et online-team med interesse for fashion-trends, forkærlighed for gode kundeoplevelser og fokus på godt købmandskab.
Hej, Jeg hedder Sara og er Head of eCommerce i Magasin. Jeg leder lige nu efter en eCommerce specialist til men’s fashion på magasin.se og magasin.no.
Teamets ambitioner
Vi er et online-team med interesse for fashion-trends, forkærlighed for gode kundeoplevelser og fokus på godt købmandskab. Vi arbejder tæt sammen med især marketing og indkøb for at skabe den bedste online shoppingoplevelse inden for fashion, design og beauty i Norden.
Som eCommerce specialist for men’s fashion bliver du en del af et team med dygtige kollegaer, der arbejder på vores skandinaviske online-markeder, det vil sige Sverige og Norge. Derfor er det en fordel, hvis du kan flydende norsk eller svensk.
Du kommer til at arbejde både kreativt, hands on og datadrevet med vores websites og din kategori. Det bliver dig, der styrer, hvordan men’s fashion skal se ud og lokaliseres til de enkelte online-markeder. Det er også dig, der eksekverer kampagner for men’s fashion på magasin.se og magasin.no.
Skal du med på holdet?
Vi søger en eCommerce specialist med følgende profil:
- Du har erfaring med eCommerce og bliver motiveret af salgsmål.
- Du er kreativ og har god visuel forståelse.
- Det er en fordel, hvis du interesserer dig for men’s fashion
- Det er en fordel, hvis du er flydende på norsk eller svensk
- Du kan arbejde i website-systemer, og erfaring med Salesforce Commerce Cloud er en fordel, men ikke et krav.
- Du har flair for tal og analyse gerne også erfaring med Google Analytics
- Du er grundig og har et godt drive.
Magasin har eksisteret i mere end 155 år og har en stærk position inden for fashion, beauty og design. Vi har mere end 1 million loyale kundemedlemmer. Vi kan tilbyde dig en sprudlende arbejdsplads og gode kolleger, som spiser sammen hver dag. Frokosten er typisk hjemmebragt eller mad fra et af Magasins spisesteder. Der er regelmæssigt fredagsbar, og så holder vi gode fester.
Som leder går jeg op i, at vi trives som team. Jeg vil hellere gennem sparring og dialog støtte dig i at du kan lykkes i din rolle, end at jeg udstikker alle opgaver og løsninger. Og det er vigtigt for mig at skabe mulighederne for, at du kan bruge dine kompetencer bedst muligt.
Jeg holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Sara Søgaard Pedersen
Head of Ecommerce
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Online
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Ecommerce specialist til men’s fashion
Vi er et online-team med interesse for fashion-trends, forkærlighed for gode kundeoplevelser og fokus på godt købmandskab.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.