Grafisk designer
Du vil spille en afgørende rolle i at skabe og tilpasse marketingmateriale af høj kvalitet til alle vores kontaktpunkter på alle vores markeder.
Hej, jeg hedder Sandra, og jeg er leder for vores Creative Team i Magasin, hvor vi lige nu søger en Grafisk Designer.
Teamets ambitioner:
Creative Team er en del af en større afdeling i marketing, som er et kreativt fællesskab, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med et team af dygtige kollegaer inden for content, konceptudvikling og videoproduktion i en virksomhed, hvor vi arbejder sammen for at skabe de bedste resultater og gøre hinanden endnu bedre.
Vi er en dynamisk afdeling, hvor der ikke er langt fra tanke til handling, og hvor der tænkes i nye visuelle koncepter samtidig med, at der produceres en masse materiale til alle vores online kanaler og fysiske placeringer.
Magasin har eksisteret i mere end 155 år og har en stærk position inden for fashion, beauty og design. Vi har syv fysiske forretninger og mere end 1 million loyale kundemedlemmer. Derudover sælger vi online i Danmark og Sverige. Magasin er en virksomhed i vækst, som udvikler sig hastigt.
Skal du være en del af holdet?
Som Grafisk Designer vil du blive en del af et team med to dygtige kollegaer, der producerer materiale til alle vores platforme, både offline og online. Vi er et lille team med stor passion for mode og livsstil med en forkærlighed for at skabe gode kundeoplevelser gennem skarpe koncepter og sikre strømlining af vores kampagner 360 grader rundt.
Du vil spille en afgørende rolle i at skabe og tilpasse marketingmateriale af høj kvalitet til alle vores kontaktpunkter på alle vores markeder. Du vil arbejde med alt fra idé til look og være producerende af materiale på daglig basis, hvor du udforsker vores grafiske univers og implementerer det på bedste måde i forhold til mediet og formålet. Det konkrete indhold omfatter, men er ikke begrænset til, produktemballage, instore elementer, betalte medier, sociale medier, nyhedsbreve og elementer på websites og App. Du vil være ansvarlig for at sikre, at indholdet er i overensstemmelse med vores brands retningslinjer og DNA samt opretholde et konsistent brandimage gennem samtlige materialer. Du vil spille en vigtig rolle i skabelsen og udfoldelsen af Magasin-brandets visuelle tilstedeværelse.
Om dig
- Du er kreativ og visuel
- Er uddannet grafisk designer eller multimediedesigner
- Du har styr på optimering af offline såvel som online grafisk materiale
- Du arbejder i Adobe CC - især Indesign, Photoshop, og Illustrator - gerne også After Effects
- Det er et plus, hvis du har erfaring inden for animation, videoredigering
- Du er opdateret på grafiske trends og har fingeren på pulsen indenfor digitalt design
- Du er detaljeorienteret, men samtidig også god til at levere under tidspres
- Du kan strukturere flere projekter ad gangen
- Du er - lige som os - glad, positiv, smilende, energisk og en sand holdspiller
Mig som leder
Jeg brænder for alt visuelt og vil stå tilgængelig for sparring og spørgsmål, men jeg forventer også, at du kaster dig ud i hverdagen med et stort drive og vil bidrage med din høje faglighed. Det er vigtigt for mig, at du kan se muligheder i selv de mindste opgaver. Jeg vægter teamwork og åbenhed højt, og vi deler ud af vores viden samt giver god konstruktiv feedback.
Vil du søge jobbet?
Jeg glæder mig til at modtage dit CV og visuelle portfolio. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Venlig hilsen,
Sandra Kaas Greve, Creative Team Lead
- Afdeling
- Marketing
- Rolle
- Grafisk designer
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Grafisk designer
Du vil spille en afgørende rolle i at skabe og tilpasse marketingmateriale af høj kvalitet til alle vores kontaktpunkter på alle vores markeder.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.