HR learning & development specialist
Vi vil være kendte og efterspurgte sparringspartnere og supportere hele Magasin med relevant træning og udvikling.
Er du drevet af at skabe gode rammer for læring og trives du i rollen som underviser? Vi er en HR funktion, der driver og implementerer nye HR koncepter og tiltag, der altid understøtter vores strategi. Vi træner alle vores 1.800 medarbejdere fra assistancer til topledelse i alt fra det moderne lederskab til projektledelse og fra kommunikation til godt købmandskab. Vi søger nu en ny kollega, der kan hjælpe os med at drive undervisningen og facilitere aktiviteter for vores mange medarbejdere og ledere fra både de fysiske forretninger og Backoffice funktionerne Marketing, Indkøb, IT, Økonomi, HR, Retail & E-commerce.
Teamets ambitioner:
Vi vil være kendte og efterspurgte sparringspartnere og supportere hele Magasin, og vi vil levere træning og udvikling, som der er værdi i og er baseret på data og facts fra vores Business. Vi vil være nytænkende og resultatorienterede samtidig med, at vi har det enkelte menneske og den personlige udvikling i fokus.
Vi ønsker os en kollega, der:
- Elsker at stå på scenen
- Får mennesker med sig, når der skal implementeres eller drives HR relaterede udviklingstiltag
- Har erfaring med at undervise og coache både specialister og ledere
- Motiveres af at koble forretningsforståelse med konkrete HR trænings- og udviklingsaktiviteter
- Drives af forandring og tempo
- Har en stærk kommunikativ profil og kan skabe langvarige resultater på tværs i virksomheden
- Ønsker at tage ansvar for hele processen omkring undervisning fra A-Z – Også de administrative opgaver, som følger med
- Kan udfordre os – så vi sammen kan vokse og udvikle vores magiske Magasin
En af dine kommende kollegaer siger om jobbet:
”I går underviste jeg vores specialister i motiverende kommunikation på tværs i organisationen og efter en dag fyldt med sparring, øvelser og faglige indspark går jeg hjem helt høj. Jeg har selv stor indflydelse på, hvad og hvordan jeg træner og er i tæt dialog med ledere hele tiden. Og så er det fedt, at jeg kan se effekten af mit arbejde på bundlinjen.”
Mig som leder:
Jeg har tiltro til, at du tager ansvar og arbejder effektivt, til gengæld får du stor indflydelse på måden, vi træner og udvikler på i Magasin. Jeg vil altid have din ryg og være din sparringspartner, og jeg foretrækker, at vi er tæt på og afstemt med hinanden, så du kan tage en kvalificeret beslutning og dermed holde momentum. Det betyder meget for mig, at vi altid leverer med energi og kvalitet, og det kan betyde, at vi arbejder på skæve tidspunkter, der matcher forretningen og vores kunder, – men hvis du er fleksibel, er jeg det også. Du skal selvfølgelig også være vild med at komme rundt i vores forretninger i hele Danmark.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Bh.
Jeanet Tocado
Head of People & Culture Back Office & Training
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Human Resources
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
HR learning & development specialist
Vi vil være kendte og efterspurgte sparringspartnere og supportere hele Magasin med relevant træning og udvikling.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.