Ecommerce Specialist
I 2023 skal vi bygge magasin.no, et nyt website, til den norske kunde, og du vil få en central rolle i at tage Magasin til Norge.
Hej, Jeg hedder Sara og er Head of eCommerce i Magasin. Jeg leder lige nu efter en eCommerce specialist, der forstår og skriver norsk.
Teamets ambitioner
Som eCommerce specialist vil du blive en del af et team med dygtige kollegaer, der arbejder på vores skandinaviske online-markeder. Det sker i tæt samarbejde med marketing, indkøb og vores homemarket onlineteam. Vi er et team med interesse for fashion trends, forkærlighed for gode kundeoplevelser og fokus på godt købmandskab.
I 2023 skal vi bygge magasin.no, et nyt website, til den norske kunde, og du vil få en central rolle i at tage Magasin til Norge. Du bliver en del af en gruppe på tværs af online og marketing, som fokuseret arbejder med at skabe den bedste forretning online inden for fashion, design og beauty i Norge.
Når magasin.no er i luften, får du en vigtig opgave med sikre gode kunderejser på websitet og lave kampagner sammen med marketing.
Du kommer til at arbejde både kreativt, hands on med vores websites og datadrevet med at følge op på salget og kundernes adfærd på sitet. Du kan forvente et job med meget ansvar samt mulighed for at komme med gode idéer til udvikling af området.
Skal du med på holdet?
Vi søger en eCommerce specialist med følgende profil:
- Du forstår og kan skrive norsk.
- Du kan lide at sælge online og bliver motiveret af salgsmål.
- Du er kreativ og har god visuel forståelse.
- Du kan arbejde i website-systemer.
Erfaring med Salesforce Commerce Cloud er en fordel, men ikke et krav. - Du har flair for tal og analyse gerne også erfaring med Google Analytics
- Du er grundig og har et godt drive.
Magasin har eksisteret i mere end 155 år og har en stærk position inden for fashion, beauty og design. Vi har mere end 1 million loyale kundemedlemmer. Og så sælger vi i Danmark, Sverige og snart også i Norge.
Som leder går jeg op i, at vi trives som team. Jeg vil hellere gennem sparring og dialog støtte dig i at du kan lykkes i din rolle, end at jeg udstikker alle opgaver og løsninger. Og det er vigtigt for mig at skabe mulighederne for, at du kan bruge dine kompetencer bedst muligt.
Jeg holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at høre fra dig.
Venlig hilsen
Sara Søgaard Pedersen
Head of Ecommerce
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Online
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Ecommerce Specialist
I 2023 skal vi bygge magasin.no, et nyt website, til den norske kunde, og du vil få en central rolle i at tage Magasin til Norge.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.