IT Test Specialist
I Quality Assurance-teamet sikrer vi, at udviklingen af nye processer, systemer og applikationer kører i et sikkert samarbejde med driften og forretningsstrategien.
”Hej! Jeg heder Karin og er leder for afdelingen IT Quality Assurance. Jeg leder efter en IT test specialist, der brænder for at sikre høj kvalitet på de IT-løsninger som vi leverer, i en hverdag med højt tempo.
I IT er vi både en supportfunktion for forretningen og en vigtig nøglespiller i at udvikle, optimere og effektivisere vores systemer og data, så vi kan drive en travl og konkurrencedygtig hverdag. Vi har en passion for at skabe en god IT-arkitektur, der støtter op om vores vision for at skabe et inspirerende shoppingunivers for vores mange millioner årlige besøgende kunder.
Magasin er midt i en digital turnaround og har en masse spændende projekter i gang og i pipelinen. Vi er en IT afdeling på ca. 50 medarbejdere, som består både af support, operations, udviklere, systemintegratorer, projektledere og QA.
Teamets ambitioner:
I Quality Assurance-teamet sikrer vi, at udviklingen af nye processer, systemer og applikationer kører i et sikkert samarbejde med driften og forretningsstrategien. Alt sammen i stærkt samarbejde med vores udviklere og support team.
Historisk set har størstedelen af vores udvikling og test ligget eksternt. Nu har vi store dele af udviklingen internt i Magasin, og vi har i de sidste par år fokuseret på at opbygge en ny testprocess i QA. Som IT test specialist er det dit ansvar at køre denne proces videre i samarbejde med dit team.
Dine primære arbejdsopgaver som IT test specialist bliver:
- Ansvar for at dine test bliver udført med høj kvalitet.
- Opbygning og vedligeholdelse af automatiseret test, i samarbejde med dit team
- Løbende optimering af test cases, så de matcher vores behov
- Løbende udarbejdelse af dokumentation
- Fejlsøgning i logs
Skal du med på holdet?
Vi søger en kollega, der har gode kommunikative færdigheder, arbejder systematisk og som brænder for at få projekterne til at lykkes i driften. Vi håber at du med dit solide kendskab til IT kan udfordre vores igangværende tiltag og være med til at udvikle vores område. Vi søger en kandidat, der:
- Har erfaring med quality assurance i IT.
- Har lyst til at arbejde i en travl og dynamisk virksomhed.
- Har erfaring med opbygning og vedligeholdelse af automatiseret test eller ønsker at lære det
- Har kendskab til eller erfaring med systemerne Jira, Salesforce Commerce Cloud, Microsoft Dynamics AX 2009, InRiver, Omneo og Leapwork.
- Gerne har en ISTQB-certificering
- Kan kommunikere mundtligt og skriftligt på engelsk
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin. Såfremt du har spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte HR Business Partner, Jo Thillemann, via jo.thillemann@magasin.dk.
Jeg ser frem til at høre fra dig,
Mvh
Karin
Head of IT Quality Assurance
- Afdeling
- IT
- Rolle
- IT test specialist (QA)
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
IT Test Specialist
I Quality Assurance-teamet sikrer vi, at udviklingen af nye processer, systemer og applikationer kører i et sikkert samarbejde med driften og forretningsstrategien.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.