Praktikant til Indkøb og projektledelse

​Er du vild med projektledelse, er du sulten efter en større forretningsforståelse, og kunne du tænke dig et unikt indblik i vores indkøbsteams arbejdsprocesser?
Scroll to content

Er du vild med projektledelse, er du sulten efter en større forretningsforståelse, og kunne du tænke dig et unikt indblik i vores indkøbsteams arbejdsprocesser?

Projektledelse, markedsføring og indkøbsprocesser

Vi søger en praktikant til vores fantastiske indkøbsteam i efteråret 2020. Som praktikant i Magasin får du indblik i alle elementer af projektledelse fra udvikling til eksekvering af både større og mindre projekter. Opgaverne vil særligt omhandle projektledelse og spænde over alt fra udarbejdelse af materiale til vores partnere, udvikling og eksekvering af strategidage, hjælp til indkøbere i det daglige og forskellige opgaver i vores medarbejder-app. I takt med at du udvikler dig og dine kompetencer øges, vil du også få flere spændende opgaver.

 

Dine primære områder er:

  • Hjælp med interne- og eksterne arrangementer; herunder al planlægning, koordinering, projektledelse samt afvikling.
  • Hjælp med præsentationer, partnerbreve og nyhedspræsentationer.
  • Lettere indkøbsrelaterede opgaver, herunder udarbejdelse af materiale til ugebreve til vores forretninger.
  • Research og hjælp til vores Indkøbsdirektør.
  • Diverse opgaver i vores interne medarbejder-app.

 

Er du den vi mangler?

Gennem et tæt samarbejde med vores indkøbsledelse vil du få et indblik i afdelingens daglige processer og projekter. Du vil blive placeret i afdelingen i Magasin på Kongens Nytorv og vil få en bred kontaktflade både internt og eksternt. Det er derfor en fordel, at du kan kommunikere med mange. Men det vigtigste for os er, at du har lyst til at indgå i en travl og spændende hverdag, hvor ikke to dage er ens.

Du har:

  • Flair for projektledelse.
  • Stærke kommunikative evner – især skriftligt, og flydende på både dansk og engelsk.
  • Høj detaljegrad og forståelse for at jonglere mange og meget alsidige opgaver.
  • God forretningsforståelse ift. at sikre overholdelse af deadlines i afdelingen.
  • Under uddannelse inden for indkøb, projektledelse eller lignende.

Du vil gennem hele perioden kunne sparre med vores projektleder om dine daglige opgaver, samt en eventuel eksamensopgave. Arbejdstiden vil være ca. 37 timer om ugen, men vi tilretter selvfølgelig perioden og din arbejdstid efter din studieordning og dine eksamensperioder. Skriv gerne i din ansøgning, hvornår netop du har mulighed for praktik. 

Vi afholder løbende samtaler, så send os din ansøgning hurtigst muligt.

 

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Kongens Nytorv

Kongens Nytorv 13
1095 Copenhagen Kørselsvejledning

Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@magasin.dk
  • Jo Thillemann
  • Katrine Kastberg
  • Kristine Louise Christensen
  • Louise Gjedsig
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor