Systemadministrator
I IT er vi både en supportfunktion for forretningen og en vigtig nøglespiller i at udvikle, optimere og effektivisere vores systemer og data, så vi kan drive en travl og konkurrencedygtig hverdag.
"Hej, jeg hedder Jesper og jeg er leder for IT-Operation og Infrastruktur i Magasins IT afdeling. Jeg leder efter en selvstændig og struktureret systemadministrator, der brænder for drift og vedligeholdelse af IT-systemer og som har lyst til at blive del af en omnichannelvirksomhed midt i et spændende IT turn around".
Teamets ambitioner:
I IT er vi både en supportfunktion for forretningen og en vigtig nøglespiller i at udvikle, optimere og effektivisere vores systemer og data, så vi kan drive en travl og konkurrencedygtig hverdag. Vi har en passion for at skabe en god IT-arkitektur, der støtter op om vores vision for at skabe et inspirerende shoppingunivers for vores mange millioner årlige besøgende kunder.
Magasin er midt i en digital turnaround og har en masse spændende projekter i gang og i pipelinen. Vi er en IT afdeling på ca. 50 medarbejdere, som består både af support, operations, udviklere, systemintegratorer, projektledere og QA. .
Som systemadministrator i Magasin vil du blive del af vores IT-Operation team på 7 medarbejdere, som til daglig har ansvaret for 3-level support og drift af vores fantastiske forretninger. Vi er et over 150 år gammelt stormagasin, som er i konstant udvikling - ikke mindst i vores IT-afdeling, hvorfor vi har brug for en ny kollega, der har et solidt kendskab til IT og samtidig kan udfordre de igangværende tiltag.
Opgaver og ansvarsområder:
Vi søger en systemadministrator, der vil stå for drift, vedligeholdelse, support og monitorering af Magasins IT-systemer.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Drift, monitorering og vedligeholdelse af vores kørende systemer/applikationer, herunder proaktiv fejlsøgning og optimering.
- Medvirken i planlægning og opsætning af nye systemer / applikationer.
- Løbende monitorering og konfigurering efter behov for at sikre stabil og sikker daglig drift.
- Servicemindet og konsulterende dialog med både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Skal du med på holdet?
Du vil blive del af et team, der brænder for drift og vedligeholdelse af IT-Systemer og som altid står klar til at supportere. Arbejdstiderne ligger som udgangspunkt i hverdagen kl. 8-16, men der er behov for, at du kan stå til rådighed ved akut nedbrud eller driftsforstyrrelser. Din daglige arbejdsgang vil være i Magasin på Kongens Nytorv, men det kan forekomme, at du skal på besøg hos vores resterende forretninger i Danmark.
Vi søger en kollega med følgende profil:
- Du har mindst 2-3 års erfaring med 3-level driftssupport
- Du er Ikke bange for at tage imod nye udfordringer og selv finde løsninger
- Du er god til at tænke ud af boksen og komme med forslag til forbedringer
- Du er selvstændig og positiv og kan tage beslutninger, når det gælder.
- Du har en stor lyst til at blive del af en IT afdeling midt i et spændende IT turn around.
- Det er en fordel, hvis du har kendskab til: MS Sql, Postgresql, ActiveMQ, Dyamics AX, Powershell, Kubernetes, Tecsys oms, POS, Edi, Salesforce commerce cloud, Aws (Amazon Web Services), LinuxOS system administration og generel integration mellem applikationer.
I Magasin får du en spændende og udfordrende rolle i en virksomhed med en stærk og dynamisk virksomhedskultur. Vi er kendt for intern karriereudvikling af vores medarbejdere og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte position som ”The House of Most Loved Brands” med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Vi tilbyder løbende kurser for at understøtte din udvikling og søger at samle medarbejdere på tværs af afdelinger gennem vores sociale årshjul med fredagsbarer, fester, foredrag, kunstforening og meget mere.
Mig som leder:
Jeg er en tillidsfuld leder, som sætter pris på ansvarlighed og ærekær faglighed. Jeg leder ud fra princippet frihed under ansvar, hvilket betyder, at jeg stoler på, du gør dit arbejde og træffer gode beslutninger. Men du kan selvfølgelig altid komme til mig eller en af dine kolleger for faglig sparring eller en god joke.
Vi indkalder til samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning.
Venlig hilsen,
Jesper Olsen
Head of IT Operation and Infrastructure
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR og kommende leder i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Business Partner Jo Thillemann på mail: jo.thillemann@magasin.dk.
- Afdeling
- IT
- Rolle
- Systemadministrator
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Systemadministrator
I IT er vi både en supportfunktion for forretningen og en vigtig nøglespiller i at udvikle, optimere og effektivisere vores systemer og data, så vi kan drive en travl og konkurrencedygtig hverdag.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.