Studiepraktikant til fashion buying / fashion design
Hej. Mit navn er Heidi, og jeg er Head of Design, Style og Sourcing, og jeg søger en studiepraktikant til mit team i Magasins Designstudie til efteråret i 2023.
"Hej. Mit navn er Heidi, og jeg er Head of Design, Style og Sourcing, og jeg søger en studiepraktikant til mit team i Magasins Designstudie til efteråret i 2023.”
Teamets ambitioner:
Fashion, trends og godt købmandskab er en vigtig del af Magasin. Magasin Du Nord Collection er det største mærke i Magasin med produkter i kategorierne Home, Women, Men, Kids, Lingeri, Lounge, Accessories og Mad & Vin – og det forpligter - vi står aldrig stille! Strategien for Magasin Du Nord Collection hedder Next Level Love Strategy, og er en ambitiøs vækststrategi. Vores team er drevet af at give vores kunder bæredygtigt design i høj kvalitet til gode priser, og vi er altid nysgerrige på trends, kommercielle styles, lækre kvaliteter og nye bæredygtige muligheder.
Vil du være praktikant hos os?
Du bliver en del af et succesfuldt mærke og et resultatorienteret team. Med en primær kontaktperson, og i tæt samspil med et lille designteam i en stor detailorganisation, vil du få indblik i processen fra udvikling til salg. Du bliver en del af Design Studiet og Indkøbsafdeling. Vi forestiller os, at du er i praktik 37 timer om ugen, og vi tager naturligvis hensyn til eksamensperioden.
Vi håber på at møde en praktikant, der:
- Elsker fashion, trends, mode og livsstil.
- Er i gang med en uddannelse inden for design eller indkøb, fx Designteknolog, Designer, Design og Business eller lignende.
- Du elsker dit fag, er dygtig og brænder for at bruge det i praksis.
- Vil gerne være med til at skabe en mere bæredygtig mode- og livsstilsbranche.
- Du er udadvendt, nysgerrig, har gode samarbejdsevner og en høj drivkraft.
- Er hjemmevant i hhv. Adobe- og/eller Microsoft-pakken. Vores designere arbejder i Adobe og vores sourcere arbejder i Microsoft Office-pakken
Vi vil tilbyde dig:
- En kommerciel praktikplads, med mange input og en hverdag der aldrig er ens
- Du vil lære at arbejde i Delogue
- Opgaver - alt efter din studieretning - vil være inden for rentegning og design, oprettelse af styles, generel opfølgning og opmåling af prøver, sourcing, produktionsplanlægning, prisberegning og forhandling, opfølgning på ethical compliance og bæredygtighedsmål m.v.
- Du vil indgå i det daglige arbejde i forhold til produktionsplaner, udvikling, inspiration m.v. alt efter hvor i designprocessen din praktikperiode ligger
- Der vil også være forefaldende arbejde og opdatering af guides alt efter produktionskalenderen
Magasin som arbejdsplads
Med Magasin som arbejdsplads får du en praktikplads med gode kollegaer, faglig sparring, gode personlige udviklingsmuligheder og masser af energi og tempo. Det der driver mig som leder er at se designteamet have det sjovt sammen og samtidig være super ambitiøse. Via sparring på tværs af kompetencer, nysgerrighed, trendrapporter, inspirationsture og performanceanalyser m.m. går vi altid efter målet om at næste års kollektion bliver endnu bedre og endnu mere bæredygtig.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning.
Heidi Lundehøj
Head of Style, Design & Sourcing
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
- Afdeling
- Indkøb
- Rolle
- Praktikant
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Studiepraktikant til fashion buying / fashion design
Hej. Mit navn er Heidi, og jeg er Head of Design, Style og Sourcing, og jeg søger en studiepraktikant til mit team i Magasins Designstudie til efteråret i 2023.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.