Retail Buyer til beauty
Vi søger en Retail Buyer til et barselsvikariat, der med sine gode evner inden for købmandskab, strategi og kontraktforhandling, vil være med til at videreudvikle Magasins beauty-univers.
”Hej, mit navn er Mariette og jeg er Head of Home and Cosmetics i Magasins Indkøbsteam. Jeg søger en Retail Buyer til et barselsvikariat, der med sine gode evner inden for købmandskab, strategi og kontraktforhandling, vil være med til at videreudvikle Magasins beauty-univers. Jeg søger en Buyer, der altid er på forkant med trends og tendenser inden for kategorien, og som er sulten efter at skabe verdens bedste udvalg til vores mange millioner årlige besøgende her i Magasin du Nord”.
Lækkert design og godt købmandsskab
I Magasins indkøbsafdeling lægger vi strategien for de enkelte produktkategorier, så vi konstant tilbyder vores mange millioner besøgende kunder inspirerende shoppeoplevelser. Vi er en afdeling, der består af 65 mand, fordelt inden for både design, retail indkøb, merchandising og Supply Chain Management.
Som Buyer får du ansvaret for retail indkøb til vores beauty kategori. Din opgave er at sikre, at vi gennem et optimalt udvalg i Magasins forretninger hele tiden kan give vores kunder mere end de forventer. Du får ansvaret fra udvælgelse af nye samarbejdspartnere og løbende dialog - til opfølgning med vores forretninger, online, marketing, supply chain, designstudie og bygningsafdeling. Et drømmescenarie for den, der brænder for indkøb og skønhedsprodukter.
Dine opgaver som Buyer vil i første omgang være koncentreret omkring følgende:
- Sammensætning af en brandstrategi med den rette variation af mærker, vareudbud og prisspænd
- Opbygning og vedligeholdelse af tætte partner/leverandørrelationer med det formål at opnå de bedste samarbejdsaftaler på markedet
- Udarbejdelse af indkøbsplaner & årsbudget sammen med en Retail Merchandiser
- Ansvarlig for indkøb, salg, lager og ugentlig trading på din kategori
- Administration af kategorien, blandt andet kontraktopfølgning og partneroprettelser
Vi løfter i flok og skaber de bedste resultater gennem stærk holdånd – og så elsker vi at vinde!
Du vil som Buyer blive en del af et team, hvor høje ambitioner, en forkærlighed for fashion og design og fokus på godt købmandskab går hånd i hånd. Du kan i Magasin forvente et job med ansvar og mulighed for at komme med gode idéer til udvikling af området. Vi søger en ny kollega, der har fingeren på pulsen og ved, hvad der rører sig hos den bevidste forbruger. Du er god til at spotte de nyeste trends og tendenser og har flair for at se, hvilke brands der er morgendagens ”most loved brands”.
Vi søger en Buyer, der:
- Har erfaring med retail buying
- Har fornemmelse for, hvad der rører sig inden for hele beauty-universet
- Har forståelse for tal og god købmandskab
- Er visionerende og ambitiøs på kategoriens vegne
- Er en holdspiller, der med sit store drive kan få tingene til at ske
- Har gode kommunikationsevner og lyst til et job med en bred kontaktflade
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer om ugen. Der er tale om et barselsvikariatet af en tidsbegrænset periode med ønsket opstart 1. marts 2023.
Vil du være en del af teamet?
I Magasin får du en spændende og udfordrende rolle i en virksomhed med en stærk og dynamisk virksomhedskultur. Vi er kendt for intern karriereudvikling af vores medarbejdere og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte position som ”The House of Most Loved Brands” med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Vi tilbyder løbende kurser, hvor du bliver trænet i f.eks. forhandlingsteknik, personlig performance og meget mere.
Som din kommende leder er det vigtigt for mig, at du kender de grundprincipper jeg selv og mit team arbejder ud fra:
- Vi skal være gode til at skabe stærke relationer såvel internt som med vores mange samarbejdspartnere
- Vi arbejder selvstændigt og du forvalter selv den frihed og tillid du får fra mig som leder
- Vi er passionerede købmænd, der altid har sult på nyt og på at skabe resultater
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning snarest muligt.
Jeg glæder mig til at læse din ansøgning.
Med venlig hilsen
Mariette Gram
Head of Home & Cosmetics
Vil du søge jobbet?
Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Rekrutteringskonsulent Amalie Ravnløkke på mail: Amalie.ravnlokke@magasin.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig.
- Afdeling
- Indkøb
- Rolle
- Buying
- Placeringer
- Kongens Nytorv
Kongens Nytorv
Om Magasin du Nord
I Magasin arbejder vi hårdt for altid at være de bedste og mest dynamiske i retailbranchen. Vi gør derfor en kæmpe indsats for at skabe et attraktivt miljø for vores mange passionerede ansatte, gennem gode karrieremuligheder, branchens lækreste personalegoder samt jobbetinget bonusordning. Målet er at være "House of most loved brands" med Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Tempoet er højt, og vi optimerer og udvikler os konstant, så vi kan matche den moderne shoppers ønsker og forventninger. Magasin har stormagasiner på Kongens Nytorv, i Lyngby, Rødovre, Fields, Odense, Aarhus, Aalborg samt vores onlineshops magasin.dk og magasin.se. Vi har mere end 1.500 medarbejdere og 46 millioner besøgende årligt.
Retail Buyer til beauty
Vi søger en Retail Buyer til et barselsvikariat, der med sine gode evner inden for købmandskab, strategi og kontraktforhandling, vil være med til at videreudvikle Magasins beauty-univers.
Indlæser ansøgningsskema
Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?
Lad os rekruttere sammen og finde din næste kollega.