Retail buyer til beauty

Et drømmescenarie for den, der brænder for indkøb og skønhedsprodukter.
Scroll to content

 ”Hej,

Jeg søger en Retail Buyer som vil være med til at videreudvikle Magasins beautyunivers. Vores nye Buyer skal altid være på forkant med trends og tendenser inden for kategorien, og være sulten efter at skabe verdens bedste udvalg til vores over 46 millioner årlige besøgende her i Magasin du Nord”.

 

House of most loved brands

Som Buyer får du ansvaret for retail indkøb til vores beauty kategori. Din opgave er at sikre, at vi gennem et optimalt udvalg i Magasins forretninger hele tiden kan give vores kunder mere end de forventer. Du skal have fingeren på pulsen, og vide hvad der rører sig hos den bevidste forbruger. Du skal se trends & tendenser og have flair for hvilke brands der er morgendagens ”most loved brands”.

Du får ansvaret fra udvælgelse af nye samarbejdspartnere og løbende dialog - til opfølgning med vores forretninger, online, marketing, supply chain, designstudie og bygningsafdeling. Et drømmescenarie for den, der brænder for indkøb og skønhedsprodukter.

 

Dine opgaver som Buyer vil i første omgang være koncentreret omkring følgende:

  • Sammensætning af en brandstrategi med den rette variation af mærker, vareudbud og prisspænd
  • Opbygning og vedligeholdelse af tætte partner/leverandørrelationer med det formål at opnå de bedste samarbejdsaftaler på markedet
  • Udarbejdelse af indkøbsplaner & årsbudget sammen med en Retail Merchandiser
  • Ansvarlig for indkøb, salg, lager og ugentlig trading på din kategori
  • Administration af kategorien, blandt andet kontraktopfølgning og partneroprettelser 

 

Vi løfter i flok og skaber de bedste resultater gennem stærk holdånd – og så elsker vi at vinde!

Vi er kendt for intern karriereudvikling af vores medarbejdere, og søger løbende at dygtiggøre os for at sikre den fortsatte udvikling mod at have Danmarks største udvalg af førende skandinaviske og internationale brands. Vi drives af godt købmandskab gennem stærk holdånd, og det kan tydeligt mærkes, når vi laver gode aftaler og kommer i mål med gode resultater.

 

Vi søger en Buyer med følgende egenskaber:

  • En holdspiller, der med sit store drive kan få tingene til at ske
  • En god talforståelse
  • Fornemmelse for hvad der rører sig inden for hele beauty universet
  • Gode kommunikationsevner og lyst til et job med en bred kontaktflade
  • Gerne erfaring med retail buying

 

Mig som leder:

Som din kommende leder er det vigtigt for mig at du kender de grundprincipper jeg selv og mit team arbejder ud fra:

  • Vi skal være gode til at skabe stærke relationer såvel internt som med vores mange samarbejdspartnere
  • Vi arbejder selvstændigt og du forvalter selv den frihed og tillid du får fra mig som leder
  • Vi er passionerede købmænd, der altid har sult på nyt og på at skabe resultater

 

Jeg glæder mig til at høre fra dig.

 

Esben Hougaard

Deputy Director Buying


Vil du søge jobbet?

Vi indkalder løbende til samtaler, og går du videre i processen, skal du igennem flere steps, hvor både du og vi vurderer om denne stilling er det rigtige match for dig og Magasin. Hos os kan du blive inviteret til videointerview, samtaler med både HR, leder og ansættende direktør i et forløb på 1-2 måneder. Som en del af processen bruger vi personprofiler, problemløsningstest og faglige cases alt sammen for at sikre det optimale match for begge parter. Vi ser frem til i sidste ende at byde den helt rette kandidat velkommen i magiske Magasin.

Eller kender du nogen, der vil passe endnu bedre? Fortæl dem det!

Kongens Nytorv

Kongens Nytorv 13
1095 Copenhagen Kørselsvejledning Vis side

Arbejder du allerede hos Magasin du Nord?

Hjælp os med rekrutteringen, og find selv din nye kollega!

email
@magasin.dk
Teamtailor

Rekrutteringsværktøj fra Teamtailor